Ja så nærmer slutningen sig på min snart fem år lange univeristetsuddannelse – ja det vil sige at jeg lige har et speciale der skal skrives inden jeg når så langt.Specialets problemfelt er inden for arbejderbevægelsens historie, nærmere bestemt DKP og deres dagblad Land og Folk.
Specialet vil komme til at behandle Land og Folks betydning indadtil og udadtil for DKP og partiets medlemmer, hvor meget gjorde man for at bevare avisen (festivaler, indsamlinger, støtte fra Moskva osv.) og hvilken politisk rolle lagde DKP op til at deres presse skulle have. Derudover vil specialet komme ind på diskussionen mellem fornyere og traditionalisterne i DKP i forhold til den debat som partiet oplevede i forhold til omvæltningerne i Østeuropa og særligt Sovjetunionen.
Ovenstående vil blive belyst via gennemlæsning af Land og Folk i 1980′erne samt arkiv besøg på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, samt naturligvis den skrevne litteratur, der behandler emnet.
På nuværende tidspunkt er jeg i den indledende fase og samler mig overblik over litteratur og arkiv adgang med mere.
HISTORIEFAGET UNDER PRES
Den danske regering har i sin visdom besluttet at studerende ikke længere skal have muligheden for at fordybe sig deres specialer. Det lader sig gennemføre ved at regeringen har fået igennem at studerende nu ikke længere må bruge mere end et halvt år på deres specialer. Det betyder binding på hænder og fødder via kontrakter, som skal indgåes med universitetet. Her skriver den studerende under på en kontrakt og vupti har den studerende så seks måneder til at færdiggøre sit speciale. Nåes det ikke kommer Helge Sanders pisk svingende hen over ryggen på den studerende, mens han formanende forlanger, at den studerende skal tage sig sammen og lave sin problemformulering om for derefter at færdiggøre specialet på tre måneder ekstra, som regeringen nådigst vil bemidle den studerende. Ikke nok med det – når man ikke at gøre specialet færdigt inden for seks måneder, ja så har man dumbet en eksamen! Ja det er i sandhed en piskens regering, der kører showet her i landet.
Så er der nok mange der vil sige – jamen i skal da bare være færdige så i kan komme ud til arbejdsgiverne og lade jeg udbytte som det produkt i er i forhold til arbejdsmarkedes betingelser. Tja det kan man jo mene – Desværre betyder denne politik at historiestudierne i høj mister deres legitimitet, forstået på den måde at historiestudierne ikke længere kan anbefale de studerende at gå i arkiver og lave forskning, det er der ikke længere resurser og tid til. På denne måde er regeringen og dens støtter med til at undergrave historiestudiets værdi og troværdighed, og det er endda på trods af, at nyuddannede danske historikere i nyere tid har opnået stor ros for deres opklarende og uddybende arbejde inden for forskellige genrer i historieforskningen. Denne positive udvikling vil regeringen nu spænde ben for ved at føre en politik, der primært er til gavn for erhvervslivet ikke historieforskningen og de studerende. I fremtiden vil det være muligt at få karakteren 12 ved at gengive og analysere hvad andre har fundet frem til – i sandhed visionær politik regeringen her har fået gennemført.
Man sidder faktisk tilbage med en følelse af at man efterhånden ligeså godt kunne afblæse speciealerne, hvilket især er gældende inden for historiefaget, der totalt bliver undermineret af denne politik.
Ja der kunne efterhånden være behov for at genindføre den gammel parole fra 1970′erne der slog fast at forskning var hele folkets ejendom ikke kun kapitalens, parolen lød:
Forskning for folket ikke erhvervslivet!